Skal jeg offentliggøre forretningsfølsomme data om mine madrasser?

Ikke alt i pasportet bliver offentligt

Nej, et digitalt produktpasport for madrasser betyder ikke, at alle virksomhedsfølsomme oplysninger bare bliver synlige for alle. ESPR foretager i artikel 10 en sondring mellem forskellige niveauer af adgang til oplysningerne i pasportet: nogle oplysninger kan høres af alle, andre oplysninger er kun tilgængelige for specifikke parter, såsom markedsdeltagere, anerkendte reparatører eller tilsynsmyndigheder. Hvilke oplysninger der falder ind under hvilken kategori, fastsættes pr. produktgruppe i en delegeret retsakt. For madrasser findes denne retsakt endnu ikke, så det står endnu ikke fast, hvilke oplysninger der senere bliver offentligt synlige, og hvilke der forbliver afskærmet for en begrænset kreds.

For hvem denne sondring gælder, og for hvad der ikke gælder

Denne sondring gælder for oplysninger, der til sidst indgår i produktpassportet — tænk på materialsammensetning, oprindelsen af dele, reparations- og genanvendelsesoplysninger. Artikel 10 fastslår, at en del heraf kun skal være tilgængelig for bestemte aktører og ikke for offentligheden i bred forstand, netop med henblik på forhold som fortrolig forretningsinformation og intellektuel ejendom.

Dette handler ikke om oplysninger, der helt forbliver uden for pasportet. En producent deler alligevel kun de oplysninger, som den gældende lovgivning for pasportet kræver; alt derudover — opskrifter, omkostningspriser, leverandørkontrakter, produktionsprocesser — falder ikke under en pasporthvervelse og bliver således heller ikke offentliggjort på denne måde. Pasportet er en samling af på forhånd fastlagte datakategorier, ikke almindelig indsigt i forretningsdriften.

Artikel 38 handler også om noget helt tredje end offentlig offentliggørelse: denne artikel beskriver forpligtelser for aktører i forsyningskæden til at videregive visse oplysninger til hinanden, for eksempel fra underleverandør til producent eller fra producent til næste led. Det er således dataudveksling inden for kæden, ikke det samme som at offentliggøre oplysninger for forbrugere eller markedet generelt.

Datoen er endnu ikke fastsat

Hvornår et madraspasport bliver obligatorisk, og således også hvornår spørgsmålet om adgang til virksomhedsfølsomme oplysninger konkret bliver relevant, står endnu ikke fast. I henhold til Den Europæiske Kommissions arbejdsplan for 2025-2030 forventes en delegeret retsakt for denne produktgruppe i 2028, men denne retsakt er endnu ikke offentliggjort. Så længe den ikke foreligger, gælder der ingen pasporthvervelse for madrasser og således heller ingen konkret opdeling af oplysninger i offentlige og afskærmede kategorier. Så snart den delegerede retsakt offentliggøres, angives datoen og indholdet heraf her.

Hvad dette betyder for en madrasproducent

I praksis er det klogt at se på dette emne i denne rækkefølge. For det første: foretag en oversigt over, hvilke oplysninger om en madras der alligevel anses som virksomhedsfølsomt inden for egen organisation — tænk på specifikke materialeblandinger, leverandørforhold eller tekniske specifikationer, der giver en konkurrencefordel. Dernæst: afvente, hvilke datakategorier den delegerede retsakt for madrasser senere udpeger som obligatoriske for pasportet, og hvilket adgangsniveau der hører til — offentlig, begrænset til markedsdeltagere, eller kun for tilsynsmyndigheder. Først på det tidspunkt bliver det klart, om og i hvilket omfang følsomt information ender i en af disse kategorier.

Desuden er det nyttigt at fortsætte med at skelne mellem den forpligtelse, der stammer fra pasportet selv (artikel 10), og forpligtelsen til at videregive oplysninger til andre led i forsyningskæden (artikel 38). Sidstnævnte kan spille en rolle uanset hvordan den offentlige side af pasportet indrettes, og fortjener således opmærksomhed i kontrakter og aftaler med underleverandører og aftagere, adskilt fra spørgsmålet om, hvad der senere bliver offentligt synligt.

Endelig: fordi den delegerede handling for madrasser endnu ikke er offentliggjort, er der i øjeblikket ingen grund til at være i forkant af en specifik datastruktur. Det er dog klogt allerede internt at kortlægge, hvilke data der er følsomme, så det ved offentliggørelsen af handlingen hurtigt kan vurderes, hvad det konkret betyder.

Grundlaget: artikel 10 og artikel 38 i ESPR

Denne forklaring er baseret på artikel 10 i Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), som beskriver kravene til det digitale produktpaspoort, herunder de forskellige adgangsniveauer til data i passet. Artikel 38 i samme forordning beskriver kravene til aktører i forsyningskæden, herunder videregivelse af oplysninger mellem led i den kæde. For madrasser skal der endnu vedtages en produktspecifik delegeret handling, der bestemmer, hvilke data der præcist kommer i passet og under hvilket adgangsniveau.

Hvad man skal gøre nu

I øjeblikket er der ingen paspaportkrav for madrasser at overholde, så der er heller ingen handling påkrævet for at klassificere eller frigive data. Den, der ønsker at forberede sig herpå, kan internt allerede inventarisere, hvilke produktdata der betragtes som følsomme, og hvilke aftaler med leverandører og kunder om informationsdeling, der allerede findes. Når den delegerede handling for madrasser er offentliggjort, opdateres denne side med den konkrete datastruktur og den tilhørende dato.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen findes på EUR-Lex. Vi refererer til hver påstand; du behøver ikke at tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Et produktpasport kræver åbenhed, men ikke at fabrikanten skal offentliggøre alt, som vedkommende foretrækker at holde internt. ESPR fastlægger en skelnen mellem det, der hører til i passettet, og hvem der må se det. For forretningsfølsomt data er der i praksis tre niveauer at skelne imellem.

Afgøre, hvilke data der skal være obligatoriske i produktpasset

Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) angiver, hvilke kategorier af oplysninger et digitalt produktpasport skal indeholde. For madrasser gælder det elementer som materialsammensætning, oprindelse og oplysninger om reparation og genanvendelighed. Denne liste er ikke til forhandling: det, der skal være med, skal være med, uanset om en fabrikant helst ville holde det tilbage. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder det først og fremmest en intern opgave: at finde ud af, præcis hvilke data der falder under de obligatoriske kategorier, og at skelne disse fra data, der ikke gør det. En oversigt over, hvad der konkret er obligatorisk, finder du på siden om hvilke data der kommer i produktpasset for madrasser.

Skelne mellem produktpassets data og bagvedliggende forretningsoplysninger

Ikke alt, som en fabrikant ved om sin madras, skal være i produktpasset. En receptur, et leverandørnavn, en indkøbspris eller en produktionsproces er eksempler på oplysninger, der som regel ikke falder under de obligatoriske kategorier i artikel 10. Produktpasset skal angive resultatet — hvilket materiale, hvilken densitet, hvilket flammehæmmende stof — ikke den vej, fabrikanten gik for at nå dertil. Hvis man ikke foretager denne skelnen på forhånd, risikerer man at dele mere end nødvendigt som standard, blot fordi det er nemmere at fremlægge et helt dossier end at arbejde selektivt.

Tage højde for, hvem der får adgang til hvilke data

ESPR forudser ikke ét offentligt tilgængeligt produktpasport, hvor alle ser alt. Der er forskel på data, der er synlige for alle — f.eks. for en forbruger, der scanner en QR-kode — og data, der kun er tilgængelige for bestemte parter, såsom tilsynsmyndigheder eller genanvendere. Hvilken rolle der får hvilken adgang, er beskrevet på siden om hvem der må se hvilke data fra produktpasset. For en fabrikant er det relevant, når data skal indsendes til en platform: ikke alle data, der indsendes, vises også for alle.

Vægte forpligtelser som led i forsyningskæden

Artikel 38 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) regulerer, hvad aktører i forsyningskæden skal give hinanden videre for at kunne opfylde produktpassportkravene. Det påvirker forretningsfølsomhed direkte: en skummeleverandør eller en producent af flammehæmmende stoffer skal muligvis dele data med madrasfabrikanten, som igen skal kunne videregive disse til produktpasset. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte foregår det ofte på niveauet for indkøbskontrakter og leverandøraftaler: hvilke oplysninger skal en leverandør fremlægge, og under hvilke betingelser forbliver disse oplysninger begrænset til det nødvendige for produktpasset.

Hvor det går galt i praksis

En fabrikant leverer madrasskummets fulde receptur til en platform ud fra vane eller forsigtighed, mens kun skumtype og densitet er obligatorisk. Denne overflødige information er ikke nødvendigvis skadelig, men unødvendig og gør det vanskeligere at afgøre efterfølgende, hvad der skal være offentligt, og hvad der ikke skal.

En importør er usikker på, om navnet på en specifik leverandør af flammehæmmende stoffer skal være i produktpasset, og medtager navnet "for en sikkerheds skyld". Ved angivelsen af hvilke flammehæmmende stoffer der skal angives i produktpasset handler det om stoffets type, ikke om den handelsrelation, som stoffet er købt gennem.

En producent udarbejder en leverandøraftale uden at regulere, hvad der sker med delte data, når disse data kommer til et produktpas. Senere opstår der uklarhed om, hvem der har givet tilladelse til hvilket detaljeringsniveau, og om en underleverandør var enig i offentliggørelsen af bestemte specifikationer.

En virksomhed antager, at "forretningsfølsom" automatisk betyder "behøver ikke at være i passet", uden at kontrollere det mod artikel 10. Nogle oplysninger, der opleves som følsomme — såsom andelen af genanvendt materiale — er ikke desto mindre obligatoriske; se forklaringen om hvordan andelen af genanvendt materiale i en madras dokumenteres.

En producent deler data med en platform uden at skelne mellem, hvad der skal være offentligt synligt, og hvad der kun er beregnet til en tilsynsmyndighed, hvorved konkurrencefølsom information bliver gennemsigtig for alle, som ikke behøver det.

Hvad du kan dokumentere

En intern liste over, hvilke data der falder ind under de obligatoriske kategorier i artikel 10, adskilt fra data, der falder uden for.
Aftaler med underleverandører om, hvilke oplysninger de skal levere i henhold til artikel 38, og hvad der er beregnet til passet, og hvad der ikke er.
Et overblik over de roller, der får adgang til visse data, afstemt med hvad der er beskrevet om, hvem der må se hvilke data.
En fastlagt arbejdsgang for fastsættelse af skumtype og tæthed, så det er klart, hvilken data der deles, og hvilken underliggende recepturdetalje, der ikke deles; se fremgangsmåden for fastsættelse af skumtype og tæthed i produktpasset.
En intern forklaring ved indlevering af data til platformen, så en producent senere kan dokumentere, hvilken valg der er truffet om, hvad der er medtaget eller ikke medtaget.
En bemærkning om kilden til og dokumentationen for data om forventet levetid, i det omfang disse data er afldt fra forretningsfølsom testresultater; se forklaringen om dokumentation af en matras forventede levetid.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er usikker på dine egne forhold, konsulterer du en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på basis af kilderne ovenfor, kontrolleret af et menneske den 22-08-2026. Stemmer der noget ikke? Lad os vide — rettelser prioriteres højt.