Hvilke flammehæmmere skal jeg indberette i produktpasset?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Brandforsinker er stoffer, der påføres matrassematerialet eller anbringes på det for at reducere antændeligheden. For produktpasset er spørgsmålet ikke blot, om om en madras er brandforsinket behandlet, men også hvilken stof der blev brugt hertil, og i hvilket lag. Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR) giver i artikel 5 til og med 7 grundlaget for produktkrav, herunder oplysninger om stoffer, der er vigtige for circularitet og sikkerhed. Hvad det konkret betyder, udfyldes pr. produktgruppe; for matrasser er denne udfyldelse endnu ikke endelig fastsat.

Anmelde, hvilken brandforsinker der er brugt

Praktisk betyder det, at en fabrikant eller importør skal kunne angive, hvilken kemisk stof eller stofgruppe der er anvendt som brandforsinker i madrassen. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere er dette normalt ikke et nyt spørgsmål — indkøbsafdelingen eller F&U har allerede disse oplysninger, fordi leverandørerne af skum, tekstil eller non-woven normalt angiver dette i deres specifikationer. Ændringen ligger i, at disse oplysninger fremover skal være struktureret og tilgængelige pr. produktmodel, i stedet for at ligge et sted i en leverandørdossier. Dette har direkte betydning for spørgsmålet hvilke data kommer der på mattressernes produktpasfordi brandforsinker hører til som særskilt materialeinformation heri.

Skelne mellem lag og komponenter

En madras består ofte af flere lag: kerneskum, komfortlag, tik, eventuelt en særskilt brandbarriere. Det er almindeligt, at en brandforsinker ikke er i hele produktet, men specifikt i ét lag eller i betrækningen. For passetets vedkommende har denne forskel betydning, fordi det hænger sammen med den måde, hvorpå materialet senere adskilles eller genanvendes. Denne forbindelse gør det meningsfuldt at se brandforsinker-oplysningerne sammen med hvordan jeg registrerer skumtype og densitet i produktpassetfordi begge dele er komponenter i samme materialbeskrivelse.

Underbygge med en målemetode eller testrapport

Artikel 5 til og med 7 i ESPR forbinder informationskrav med præstationskrav: det handler ikke blot om navnet på en stof, men om en underbygget konstatering af, at denne stof er til stede, og i hvilket omfang. For en virksomhed betyder det, at en erklæring fra skumleverandøren eller en testrapport fra en brandtest danner det almindelige grundlag. Hvilken testmetode eller målemetode der præcist forventes, er en del af det bredere spørgsmål efter hvilken metode jeg skal måle værdierne til passettetfordi dette ikke udelukkende gælder brandforsinker, men materialeinformation generelt.

Gørge tilgængeligt på datadrager

Artikel 10 i ESPR beskriver kravene til det digitale produktpaspor, herunder at oplysninger skal være tilgængelige via QR-datadrager og være aktuelle. For brandforsinker betyder det, at en ændring af leverandør eller formulering — for eksempel overgangen til en anden brandforsinker — skal resultere i et opdateret paspor for den pågældende produktversion. Dette er i tråd med spørgsmålet hvor ofte jeg skal opdatere oplysningerne i produktpassetfordi en stofændring er netop den type ændring, for hvilken dette spørgsmål bliver relevant.

Hvor det går galt i praksis

En almindelig situation er, at en fabrikant ved, at skummet er "brandforsinket behandlet", men ikke længere kan genfinde, hvilken specifik stof leverandøren brugte hertil. Dette sker især ved ældre lagermodeller eller ved skum, der er indkøbt via en mellemmand.

En anden situation opstår, når brandforsinker kun er i betrækningen og ikke i kernen, men den interne dokumentation ikke skelner mellem "madras" som helhed og de enkelte dele. Ved udfyldelsen af passettet registreres oplysningerne derefter for groft eller for generelt.

Det forekommer også, at en virksomhed internt kender brandforsinker, men er usikker på, om denne oplysning skal gøres eksternt synlig, fordi den præcise sammensætning anses for konkurrencefølsom. Det har betydning for spørgsmålet eller forretningsfølsomme oplysninger om madrasser skal offentliggøres, og fører i praksis nogle gange til udskydelse af hele pasportudfyldningen i stedet for en målrettet afvejning.

Desuden går det galt, når en leverandør af tøj eller skum ændrer sammensætningen uden at meddele det til den part, der sammensætter pasportet. Pasportet nævner derefter en forældet flammehæmmer, mens det leverede produkt allerede er blevet tilpasset.

Endelig ser vi uklarhed opstå mellem flammehæmmere og anden kemisk behandling, såsom midler mod husstørmider. Begge typer stoffer bliver nogle gange nævnt i samme åndedræt i leverandørdokumentation, mens de for pasportet har en anden baggrund og relevans — denne forskel kommer også igen ved spørgsmålet eller oplysninger om husstørmider eller allergener skal være i pasportet.

Hvad du kan dokumentere

• En oversigt pr. produktmodel over, hvilken lag (kerne, komfortlag, tøj) der har fået en flammehæmmende behandling, og hvilken stof eller stofgruppe der blev brugt til det.
• Erklæringerne eller certifikaterne fra skum- og tekstilleverandører, hvor flammehæmmeren er navngivet, helst knyttet til en specifik batch- eller chargehenvisning.
• Testrapporter fra brandtests, der understøtter tilstedeværelsen og virkningen af flammehæmmeren.
• En intern aftale med leverandører om, at en ændring af flammehæmmer eller formulering bliver meddelt, før en ny levering finder sted, så pasportet kan blive opdateret i tide.
• En fastlagt sondring mellem flammehæmmere og anden kemisk behandling (såsom antiallergiske midler), så disse ikke ved en fejl bliver sammensat i pasportudfyldningen.
• En skabelon eller fast format til materialeoplysninger pr. produktlag, så flammehæmmer, skumtype og eventuelt genbrugsdel konsistent bliver registreret — det svarer til, hvordan andelen af genanvendt materiale i en madras påvises, fordi begge oplysninger ofte kommer fra samme leverandørkæde.