hvad sker der med mine produktpasporer, hvis hostingselskabet holder op

Ansvaret ligger hos producenten, ikke hos hostingparten

Forpligtelsen til at holde produktpasportdata tilgængelige påhviler producenten eller importøren, der bringer produktet på markedet, ikke det selskab, der varetager hostingen. En hostingpart som matrapas.eu udfører denne forpligtelse på opdrag, men det endelige ansvar flyttes ikke med. Hvis en hostingpart holder op, betyder det således ikke, at forpligtelsen til at holde produktpasset tilgængeligt forsvinder — det ligger fortsat hos den part, der har bragt produktet på markedet. Hvad der derimod ændrer sig, er hvem der på det pågældende tidspunkt varetager teknikken bag det.

For hvem dette gælder, og for hvilken situation det ikke gør

Dette emne handler om datakontinuiteten selv: forbliver de oplysninger, der står bag QR-koden, tilgængelige, også hvis der sker en ændring af den tjenesteudbyder, der hoster dataene. Det er et andet spørgsmål end hvad der sker, hvis det producerende eller importerende selskab selv holder op — denne situation behandles under hvad der sker med produktpasset, hvis selskabet bag produktet holder op. Det handler heller ikke om hvor længe et pasport i alt skal være tilgængeligt; det kommer på tale under produktpassets bevaringsperiode. Denne side begrænser sig til spørgsmålet, hvad der praktisk sker, hvis den tekniske leverandør af produktpasset — hostingparten — falder væk, mens selskabet bag produktet bliver ved.

Hvad der allerede er fastlagt, og hvad der ikke er

Hvornår forpligtelsen til et digitalt produktpasport for madrasser præcist træder i kraft, er endnu ikke fastlagt: ESPR-forordningen selv er i kraft, men den delegerede retsakt, der gør det konkret for madrasser, forventes inden for arbejdsplanen 2025-2030, og en dato oplyses her, så snart denne retsakt er offentliggjort. Hvad der allerede er fastlagt, er princippet fra selve ESPR: artikel 10 stiller krav til tilgængelighed og bæredygtighed af det digitale produktpasport, og artikel 13 regulerer, at pasporter optages i et centralt europæisk register. Dette register findes uafhængigt af den part, der hoster de underliggende data — det er et referencesystem, ikke opbevaringsstedet for al indholdet selv. Hvad registeret præcist fører tilsyn med, og hvad der skal stå deri, beskrives under det europæiske produktpasportregister.

Hvordan dette håndteres i praksis

For en producent eller importør, der arbejder med en hostingpart, er det første skridt at vide, hvad der er aftalt kontraktligt for tilfældet, hvor hostingparten holder op: er der en dataoverførsel fastlagt, og til hvem bliver dataene så overført. Dernæst er det vigtigt at vide i hvilke format dataene overføres — et datasæt, der kun kan læses inden for én leverandørs system, er mindre værd end et datasæt, der kan overføres til en anden part. Dette hænger sammen med spørgsmålet, om et pasport er knyttet til et eksternt system: den producent, hvis produktdata allerede administreres i et ERP- eller lagersystem, som beskrevet under at knytte produktpasset til eget system, har en egen datakilde, der ikke forsvinder, hvis hostingparten holder op — koblingen sikrer dermed, at de underliggende oplysninger opbevares andetsteds, selvom præsentationen kommer til at køre gennem en anden part.

Derefter er det relevant, hvad der sker med QR-koden og det link, der ligger bag den. Hvis en hostingpart holder op, og dataene flytter til et nyt sted, skal den eksisterende QR-kode på produktet fortsat pege på gyldig information — ikke på et dødt link. Praktisk betyder dette, at den underliggende URL ofte bevares (for eksempel via en omdirigering til det nye system), så der ikke skal påsættes en ny kode på hvert produkt. Den, der spekulerer på, hvordan den forbindelse mellem fysisk kode og digitale data præcist fungerer, finder baggrund under hvordan QR-koden kommer på en madras. Ved en overgang mellem hostingpartnere er det således især vigtigt at sikre, at produktets identifikationskode og det tilhørende datalink forbliver intakte, selv om den bagvedliggende infrastruktur ændres.

Endelig er det praktisk at spørge på forhånd, hvordan en hostingpartner håndterer ophør af egen virksomhed: er der en procedure, der træder i kraft, bliver en producent advaret på forhånd, og er der en periode, hvor data stadig kan hentes, før et system udfases. Sådanne aftaler afgør i praksis, hvor stor en risiko der ligger i, at én specifik leverandør falder bort.

Hvor dette er baseret på: artikel 10 og artikel 13 i ESPR

Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastsætter kravene til det digitale produktpaspoort, herunder tilgængeligheden af data i den periode, hvor de skal være tilgængelige — et krav, der vedhænger passet selv, ikke til én specifik teknisk udbyder. Artikel 13 i samme forordning regulerer registeret over digitale produktpasporter, hvor pasporter indføres, så de er findable og kontrollerbare, uanset hvilken part der leverer den bagvedliggende hosting. Sammen pålægger disse artikler ansvaret for den fortsatte tilgængelighed af data på den, der bringer passet til live, og ikke på et vilkårligt led i den tekniske udførelse heraf.

Den, der på dette tidspunkt vælger eller overvejer en hostingpartner, kan bruge dette som en checkliste: spørg om muligheder for eksport af data, om hvad der sker med QR-linket ved en eventuel overgang, og om proceduren ved ophør af hostingpartnerens virksomhed selv — og dokumenter disse aftaler, før de første pasporter sendes ud.