Hvilke produkter fra madrasbranchen falder under ESPR?

Madrasser falder i princippet under ESPR, men endnu uden egne krav

ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) er en rammeverordning, der i princippet gælder for alle fysiske produkter, der bringes på markedet i EU, med et begrænset antal navngivne undtagelser. Madrasser hører ikke til disse undtagelser og falder således inden for forordningens område. Det betyder dog endnu ikke, at der nu allerede gælder konkrete krav til madrasser: ESPR fungerer med delegerede retsakter pr. produktgruppe, og for madrasser er en sådan retsakt endnu ikke vedtaget. Så længe den ikke foreligger, fastlægger ESPR vel det spillerum, inden for hvilket madrasser på et tidspunkt kan få specifikke krav, men forordningen selv pålægger endnu ingen konkret forpligtelse for en madrasfabrikant.

For hvem og for hvad dette gælder — og hvad det ikke gælder for

Artikel 1 i ESPR beskriver emnet og anvendelsesområdet som fysiske varer, der bringes på markedet i Unionen eller tages i brug, med undtagelser for blandt andet fødevarer, dyrfoder, lægemidler, levende planter og dyr samt produkter af menneskelig oprindelse. En madras er ingen af disse udelukkede kategorier og falder således i princippet inden for forordningens anvendelsesområde som beskrevet i artikel 1. Artikel 2 giver definitionen af "produkt", som dette hviler på: en fysisk vare, der fremstilles. En madras opfylder denne beskrivelse, uanset om det drejer sig om en madras til forbrugerbrug, til hotelbranchen eller til et andet segment. Hvad der endnu ikke er fastlagt, er, hvilke dele af madrasbranchen der senere får specifikke krav: drejer det sig kun om selve madrassen, eller også om dele som en topper, betræk eller underramme — denne afgrænsning bliver først konkret synlig, når der udgives en delegeret retsakt for denne produktgruppe. Indtil da er der ingen officiel, madrasspecifik definition tilgængelig.

En dato for madrasser er endnu ikke fastlagt

Der er endnu ikke udgået en delegeret retsakt, som specifikt fastlægger krav til madrasser, og der er derfor heller ingen indgangsdato fastlagt for forpligtelser såsom det digitale produktpasport for denne produktgruppe. Hvad der derimod er fastlagt: madrasser er optaget i ESPR-arbejdsplanen for perioden 2025-2030, og inden for denne arbejdsplan forberedes en delegeret retsakt for denne produktgruppe. Når denne retsakt er vedtaget og udgået, fastlægger selve teksten, fra hvilket tidspunkt kravene gælder — ofte med en overgangsperiode efter udgivelsen. Indtil da gælder der ingen ESPR-specifikke forpligtelser for madrasser; eksisterende produkt- og forbrugerbeskyttelseslovgivning gælder dog fortsat, uafhængigt af ESPR.

Hvad dette betyder for madrasbranchen

For en fabrikant, importør eller specialforretning er det første trin simpelthen at fastslå, at madrasser ikke er udelukket fra ESPR — dermed er emnet relevant, selvom der endnu ikke foreligger nogen konkret forpligtelse. Det andet trin er at følge ESPR-arbejdsplanen og annonceringer omkring den delegerede retsakt for madrasser, fordi det først derfra bliver klart, hvilke data der senere bliver obligatoriske (tænk på materialsammensetning, oprindelse, reparationsdata eller recyclinginformationer). Det tredje trin, for dem der ikke ønsker at vente til kravene er fastlagt, er allerede nu at få styr på egne produktdata: hvilke materialer der sidder i en madras, fra hvilken leverandør, med hvilke certificeringer. Denne information er næsten helt sikkert brugbar, når kravene bliver konkrete, uanset den præcise form de antager. Det fjerde trin er først relevant, når den delegerede retsakt er udgået: så bliver det klart, om og fra hvornår et digitalt produktpasport bliver obligatorisk for madrasser, og hvilke data der præcis skal være i det.

Hvor dette stammer fra: artikel 1 og artikel 2 i ESPR

Grundlaget for denne afgrænsning findes i artikel 1 i Forordning (EU) 2024/1781, som fastlægger forordningens genstand og anvendelsesområde og nævner de produktkategorier, der er udelukket. Fordi madrasser ikke forekommer på denne liste over undtagelser, falder de inden for forordningens almindelige anvendelsesområde. Artikel 2 i samme forordning giver definitionen af "produkt", som denne afgrænsning hviler på. Begge artikler bestemmer således, at madrasser falder inden for ESPR's område, men ikke hvilke konkrete krav, der skal gælde — det er forbeholdt en endnu ikke offentliggjort delegeret handling for denne produktgruppe.

Hvis nogen allerede nu ønsker at komme i gang, er det bedst at starte med at kortlægge sine egne materiale- og leverandørdata pr. madrasmodel, så dette grundlag er på plads, når den delegerede handling for madrasser blive offentliggjort.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen findes på EUR-Lex. Vi refererer til hver påstand; du behøver ikke at tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR'en (Forordning (EU) 2024/1781) er en rammeverordning. Det betyder, at artikel 1 skitserer et bredt anvendelsesområde — næsten alle fysiske produkter, der bringes på markedet, kan i princippet falde under den — men at forordningen selv ikke fastsætter pr. produktgruppe, hvad der præcis skal ske. Den specifikation kommer pr. produktgruppe i en delegeret handling. For madrasser findes den endnu ikke. Hvad der således "forventes af jer" er på nuværende tidspunkt primært: vide, om jeres produkt senere kommer til at falde under sådan en handling, og kunne anvende definitionerne fra artikel 2 på, hvad I faktisk sælger.

Kontrollere, om produktet falder inden for definitionen i artikel 2

Artikel 2 i ESPR'en arbejder med en bred definition af "produkt": en fysisk genstand, der fremstilles og bringes på markedet. En madras passer uden meget debat ind i det ved første øjekast. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det praktisk talt, at det ikke giver mening at vente, til der opstår tvivl om løse dele — kernespørgsmålet "falder min madras herunder" kan med den nuværende tekst allerede besvares rimeligt, også uden delegeret handling. Det bliver mere vanskeligt ved sammensatte produkter eller tilbehør; se situationerne nedenfor for det. En første kontrol heraf findes på siden Gælder det digitale produktpas for mine madrasser?.

Skelne mellem hovedproduktet og tilbehør

En madrassfabrikant sælger ofte ikke kun en madras, men også betræk, toppers, og ved boxsprings et helt sammensat seng. Artikel 2 giver definitioner, der hjælper med at fastslå, hvad der tæller som særskilt produkt, og hvad der er del af et større produkt. For praksis i en mellemstort virksomhed betyder det, at sortimentslisten skal være velsplittet: hvilke artikler sælges løst, hvilke kun som sæt. Den skelnen er relevant for spørgsmålet om, hvorvidt en madrastop eller betræk skal have sit eget pas, som gennemgået på siden skal en madrasovertræk eller pudebetræk også have sit eget produktpas, og for spørgsmålet om, hvordan en boxspring behandles som sammensat produkt, se Får en boxspring ét pas eller flere?.

Følge med i, hvilken delegeret handling der kommer for madrasser

Fordi artikel 1 åbner anvendelsesområdet, men de konkrete forpligtelser først opstår via en delegeret handling, er det praktisk talt at følge med i den handling, der er den vigtigste indsats for nu. For en virksomhed af denne størrelse er det ingen tung opgave — det handler om at holde øje med offentliggørelser — men det er dog noget, som nogen inden for organisationen skal have som opgave, ellers forsvinder det blandt andre prioriteter. Baggrund for, hvad en delegeret handling præcist er, og hvorfor den bestemmer, hvad der skal ske, står på Hvad er en delegeret handling, og hvorfor bestemmer den, hvad jeg skal gøre?.

Vurdere, om virksomhedsomfanget ændrer på anvendeligheden

Artikel 1 og artikel 2 skelner ikke efter virksomhedsstørrelse, når det afgøres, om et produkt falder under forordningen. Det er et andet spørgsmål end, om der gælder lettere forpligtelser for mindre virksomheder — sidstnævnte reguleres andetsteds og hører ikke til "hvad falder herunder". For klarheds skyld er den skelnen særskilt gennemgået på Gælder produktpasset også for små virksomheder?.

Hvor det går galt i praksis

Forvirring mellem madras og boxspring som én artikel. Virksomheder, der sælger boxsprings, behandler dem internt ofte som ét produktnummer, mens madras og understel efter forordningens anvendelse muligvis betragtes som særskilte produkter. Hvem der først tænker på det, når en kunde eller indkøber spørger til det, er for sent.

Hotelindkøb, der stiller andre spørgsmål end detailhandelen. Ved levering til hoteller bliver der ofte anmodet om supplerende dokumentation, og indkøbere antager nogle gange fejlagtigt, at kommerciel levering er en undtagelse fra regelgivningen. Det er en misforståelse, der fortjener særskilt opmærksomhed, se Gælder produktpasset også for madrasser, der leveres til hoteller?.

Antagelse om, at brugt eller privat salg bliver overset. Sengbutikkerne, der også sælger brugte madrasser, eller private, der lader deres gamle madras blive videresolgt gennem en butik, antager nogle gange, at dette uanset alt falder uden for enhver regulering. Denne antagelse er ikke holdbar i alle situationer og fortjener en egen kontrol, se har jeg brug for et produktpas, hvis jeg sælger brugte madrasser og skal jeg have et produktpas, hvis jeg sælger min egen madras til en privatperson.

Ikke at skelne mellem "ESPR gælder" og "paspoetet er allerede obligatorisk". En hyppig fejl er at tro, at fordi et produkt falder inden for anvendelsesområdet i artikel 1, er der nu allerede behov for et pas. Anvendelsesområde og forpligtelse er to forskellige tidspunkter; hvornår forpligtelsen konkret træder i kraft, afhænger af den delegerede handling, se Hvornår bliver produktpasset obligatorisk for madrasser?.

At købe løse dele uden overblik. Producenter, der køber skumkerner, betræk og fjedre fra forskellige leverandører, har nogle gange ikke et centralt overblik over, hvilken sammensætning der fører til hvilket slutprodukt. Uden dette overblik er det efterfølgende vanskeligt at rekonstruere, hvilken artikel der nøjagtigt er hvad, endsige om den falder under definitionen i artikel 2.

Hvad du kan dokumentere

En aktuel sortimentsliste med pr. artikel: er det en madras, en boxspring, en topper, et betræk eller et sammensat produkt.
En kort notat pr. produktlinje om, hvorvidt og hvorfor denne falder inden for definitionen af "produkt" i artikel 2 i ESPR.
Aftaler med leverandører om, hvilke dele (skum, fjeder, betræk) der købes separat, og om der allerede foreligger data herom vedrørende oprindelse og sammensætning.
Et internt kontaktpunkt, der følger publikationer om den delegerede handling for madrasser, med et fast kontrolpunkt (for eksempel hver kvartal).
Et overblik over salgskanaler (detailhandel, hotelindkøb, privatsalg, brugthandel) med pr. kanal en notat om, hvorvidt der er blevet stillet særlige spørgsmål af køber om produktpasset.
Baggrundsmateriale om, hvad paspoetet indeholder, og hvilke data der kommer ind i det, således at dette dossier allerede ligger klar, så snart forpligtelsen bliver konkret — se Hvad er et digitalt produktpas for madrasser? og Hvilke data kommer der i produktpasset for madrasser?.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender ikke din situation. Hvis du er usikker på dine egne forhold, konsulterer du en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på basis af kilderne ovenfor, kontrolleret af et menneske den 22-08-2026. Stemmer der noget ikke? Lad os vide — rettelser prioriteres højt.