Ifølge hvilken metode skal jeg måle værdierne til passet?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Målemetoden følger af den delegerede handling, ikke af dit eget valg

Artikel 39 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastlægger, at produkter, der falder ind under en produktgruppe, skal testes, måles og beregnes efter pålidelige, nøjagtige og reproducerbare metoder. For madrasser er det en produktgruppespecifik delegeret handling, der endnu skal vedtages; denne handling indeholder derefter kravene i artikel 5 til og med 7 i ESPR (økodesign, ydeevne og information) og den tilknyttede målemetode. I praksis betyder det for en madrasfabrikant eller importør, at der endnu ikke findes en fast testnorm at pege på: hvilken værdi der skal måles med hvilken metode, fastlægges først, når handlingen for madrasser er offentliggjort. En virksomhed med 10 til 100 ansatte kan således godt sortere på forhånd efter den type data, som sandsynligvis vil blive anmodet om, men kan ikke nu allerede fastlægge en endeligt testprocedure som værende "den" lovmæssige metode.

Harmoniserede normer har prioritet, når de eksisterer

Når Kommissionen for et bestemt krav har ladet en harmoniseret norm udarbejde, og referencen til denne er offentliggjort, gælder overensstemmelse med denne norm som bevis for, at måleringskravene er opfyldt. For en virksomhed betyder det, at det er tilrådeligt at følge, hvilke normer der udpeges for madrasser, så snart de eksisterer, i stedet for selv at udvikle en testmetode. En intern kvalitetsafdeling, der allerede nu indsamler testrapporer fra leverandører, gør klogt i at notere, efter hvilken norm hver rapport er udarbejdet — det gør skiftet senere lettere.

Manglende norm friholder ikke fra forpligtelsen til at måle

Så længe der ikke er en harmoniseret norm, kan den delegerede handling selv foreskrive en metode eller midlertidigt henvise til andre anerkendte specifikationer. Dette betyder, at en fabrikant ikke kan vente til alt ligger fast, før der måles noget: forpligtelsen til at arbejde påviseligt med pålidelige data forbliver også i overgangsperioden relevant, især for værdier, der allerede anmodes om på andre grunde, såsom andelen af genbrugsmateriale i en madras eller dataene omkring skumtype og densitet.

Metoden skal være reproducerbar mellem leverandører

Artikel 39 kræver ikke blot en metode, men en metode, der ved gentagelse og af forskellige parter fører til sammenlignelige resultater. For en madrasfabrikant, der hentet dele — skum, fjeder, stof — fra flere leverandører, betyder det, at testresultaterne fra disse leverandører skal være indbyrdes sammenlignelige. En virksomhed med flere produktionslinjer eller mærker gør klogt i nu allerede at opregne, om leverandører bruger samme testmetode, så der ved offentliggørelse af den endelige metode ikke opstår data, der ikke kan sammenlignes indbyrdes.

Hvor det går galt i praksis

En norm anvendes med tilbagevirkende kraft på gamle testdata. En fabrikant har testresultater fra for fem år siden og antager, at de uden videre kan bruges til passet. Hvis den endelige metode afviger fra den dengang anvendte testopsætning, er resultatet ikke længere brugbart uden genbedømmelse.

Leverandører tester hver efter deres egen (udenlandske) norm. Ved en madras sammensat af skum fra leverandør A, fjedre fra leverandør B og stof fra leverandør C, viser det sig ved nærmere undersøgelse, at hver leverandør anvender en anden testnorm for f.eks. flammeopholdende egenskaber. Det gør det umuligt at sammensætte ét sammenhængende pas uden først at afklare, hvilken norm der er blevet anvendt hvor.

Interne testresultater forveksles med lovmæssigt krævede målemetoder. En kvalitetsafdeling tester f.eks. levetid eller holdbarhed på en madras med en egen, internt udviklet metode. Det er værdifuldt for produktudvikling, men er ikke automatisk samme metode som den, der senere skal bruges til dokumentationen af den forventede levetid i produktpasset bliver spurgt.

Der ventes med måling, indtil den delegerede handling er til stede. Nogle virksomheder udskyder alle målinger "indtil det er sikkert", så når handlingen bliver offentliggjort, er der ingen testdata tilgængelig, og alt skal oprettes fra bunden — mens konkurrenter, der allerede er bygget på eksisterende normer, har en fordel.

Forvirring mellem målemetoden for passet og den for et andet mærkat. En producent, der allerede bruger et tekstilmærkat, antager, at målemetoden herfor også gælder for produktpasset. Det er ikke nødvendigvis tilfældet; se også spørgsmålet om hvorvidt et særskilt tekstilmærkat ved siden af det digitale produktpasport forbliver nødvendigt.

Hvad du kan dokumentere

• En oversigt pr. råmateriale eller komponent (skum, fjedring, betræk, fyld) over, hvilken testnorm leverandøren i øjeblikket anvender, herunder testdato og testinstitut.
• Testrapporter fra leverandører med angivelse af den anvendte metode og versionen eller offentliggørelsesdatoen for denne metode.
• En internt logbog, hvor der registreres, hvilke værdier der allerede måles (f.eks. for påvisningen af andelen af genbrugsmaterialeog efter hvilken metode, så en senere sammenligning med den endelige norm er mulig.
• Korrespondance med leverandører, hvor der spørges om testmetoden bag leverede certificeringer, især for data, der er følsomme, såsom angivelsen af anvendte flammehæmmere.
• En fast kontaktperson eller proces til at følge normopdateringer, så ændringer i harmoniserede normer bliver bemærket i tide.
• En skabelon til intern kvalitetskontrol med plads til "metode anvendt" og "metode påkrævet ifølge regulering", så forskellen mellem de to forbliver synlig, indtil den endelige metode er fastsat.